Rasmus Paludan kaster Sverige ud i hidtil største krise med Tyrkiet

Det er en udlægning, som den britiske sikkerhedsekspert Ian Bond er enig i. Han er tidligere topdiplomat og nu direktør ved tænketanken Centre for European Reform. »Når Erdogan kan vise, at han er hård mod de kurdiskforsvarende skandinaver med deres foragtelige liberale ideer om ytringsfrihed og alt det der, så appellerer det til hans nationalistiske vælgere«, siger han. 

»Og den her ekstremt tåbelige og provokerende afbrænding af en koran her i weekenden betyder, at Erdogan kan vise sine islamiske støtter, at han forsvarer islam ved at stoppe de gudløse skandinavers forsøg på at komme ind i Nato«, fortsætter sikkerhedseksperten.

Den tyrkiske præsident har to overordnede mål med at holde svenskerne ude af Nato, vurderer Ian Bond. Han vil styrke sin egen position internt i Tyrkiet op til præsidentvalget 14. maj, og han vil have flere våben fra USA.

Amerikanerne har gjort det klart, at Tyrkiet ikke kan købe de amerikanske våben, han efterspørger, så længe han beholder de russiske missilsystemer, de har erhvervet sig, fortæller Ian Bond.

Det er langtfra sikkert, at Erdogan ændrer mening i forhold til svensk Nato-medlemskab efter det tyrkiske præsidentvalg, hvis han altså stadig er ved magten til den tid. Men der er en mulighed for, at det kan ske.

»Det vil han dog kun gøre for den rette pris. Og så er spørgsmålet, om det er en pris, som USA eller Sverige er villig til at betale«, siger Ian Bond.

Han tror, at Erdogan stadig holder fast i håbet om at kunne købe amerikanske F-16-kampfly og materiel. Men selv hvis Joe Biden gik med til sådan en handel, vil der være et afgørende benspænd.

Den tyrkiske præsident er persona non grata i den amerikanske Kongres, og de skal godkende salg af militært udstyr, siger Ian Bond.

»Her tror jeg ikke, at Erdogan forstår dynamikkerne i den amerikanske indenrigspolitik særlig godt. Det her er ikke noget, hvor Biden kan knipse med fingrene og sende våben og fly af sted. Kongressen kan sætte en stopper for det, hvis de vurderer, at Erdogan ikke er en allieret«, siger han.

Det store spørgsmål er, hvad Nato kan gøre. Når man spørger den britiske ekspert i sikkerhedspolitik om det sidste, falder svaret prompte:

»Der er reelt set ikke noget, Nato kan stille op«.

For der er ingen mekanismer i alliancen til at udvise eller suspendere et Nato-medlemsland.

»Hvis jeg var en mand, der væddede, ville jeg sætte mine penge på, at Finland og Sverige ikke er medlemmer af Nato, når Nato-topmødet finder sted i Vilnius i begyndelsen af juni«, siger Ian Bond.