Storbritannien på vej mod 'hård Brexit'

Skru tiden tre-fire måneder tilbage. Briterne er midt i en intens valgkamp om landets medlemskab af EU, og det skorter ikke på advarsler og løfter.

På Remain-siden er hovedargumentet den enorme økonomiske risiko, Brexit udgør for landet.

»Et Leave-resultat vil repræsentere et øjeblikkeligt og markant chok for vores økonomi. Det chok vil skubbe vores økonomi ud i recession,« advarer finansminister George Osborne vælgerne og lover en nødfinanslov inden for få måneder med nye, store nedskæringer.

Bag sig har han omkring 90 procent af fagvidenskaben og samtlige anerkendte globale økonomiske institutioner.

OECD’s generalsekretær, Angel Gurria, forudser f.eks. mange år med »øget økonomisk usikkerhed med farlige konsekvenser«.

»Brexit vil føre til salg af værdier og en skarp stigning i risikopræmien. Forbrugertilliden vil falde, og det samme vil erhvervslivets tillid og investeringer, hvorved væksten holdes tilbage,« siger han fra talerstolen på London School of Economics.

Det vil føre til »et enormt negativt chok for Storbritanniens økonomi svarende til en skat på BNP«, tilføjer han.

Knap 100 dage senere opjusterer samme OECD imidlertid sin vækstprognose med 0,1 procent sammenlignet med juniprognosen.

Det britiske aktieindeks FTSE100 er vokset 80 mia. pund i værdi, ledigheden i landet er faldet, huspriserne er ikke kollapset, og forbruget er hen over sommeren vokset, viser tal fra landets Office for National Statistics, hvis konklusion på konsekvenserne af afstemningen lyder: »Resultatet af folkeafstemningen synes, indtil videre, ikke at have haft en større effekt.«

Reaktionen – særligt på Leave-siden af argumentet – har ikke overraskende været skadefro.

»Er det virkelig kun tre måneder siden, at de fleste af verdens økonomer forudså øjeblikkelig katastrofe for Storbritannien, hvis vælgerne valgte Brexit,« spørger Daily Mail i en leder.

»Hvor har piben dog fået en anden lyd!« tilføjer skribenten.

Simon Tilford, der er cheføkonom for tænketanken Centre for European Reform i London, anerkender, at de fleste økonomer havde regnet med, at »der ville forekomme et omgående fald i tillid, og at den allerede svage britiske økonomi ville gå i stå«.

»Det er ikke sket,« siger han til Information.

»Vi har ikke set forbrugertilliden smuldre og heller ikke set et voldsomt fald i erhvervslivets tillid.«

Noget er sket

Imidlertid er Simon Tilford ikke enig i, »at ingenting er sket«, ligesom han peger på Bank of Englands indgriben ved at sænke renten og pumpe penge ud i økonomien som nogle af årsagerne til, at økonomien har klaret sig forholdsvis godt.

»Men Stirling er faldet med 10 procent i værdi, og det betyder, at briterne er blevet fattigere. Aktiviteten i byggebranchen er blevet svagere, og Nissan har netop sagt, at firmaet ikke vil foretage flere investeringer i Storbritannien, før de kender resultatet af forhandlingerne med EU. Der er tydelige tegn på, at antallet af unge, der kommer til landet for at studere, er faldet, og at de britiske universiteter vil få problemer med at rekruttere og har sværere ved at indgå researchpartnerskaber,« opremser han og bakkes op af mange andre økonomer og faglige organisationer.

Mike Galworthy og Rob Davidson fra Scientists for EU har indsamlet vidnesbyrd om konsekvenserne indenfor universitetssektoren og skriver i et indlæg på London School of Economics blog, at »Brexit allerede har lavet et hul i skroget på Storbritanniens verdensførende forsknings- og innovationssektor«, der er milliarder værd for landet.

»Vores læsning af de hundredvis af indsendte vidnesbyrd viser, at Storbritannien fra den ene dag til den anden er blevet et mindre attraktivt sted at forske,« skriver de.

»Det er stadig tidligt; det har været sommer, og det er først i de seneste uger, at folk er begyndt seriøst at overveje konsekvenserne,« tilføjer Tilford.

»Finanssektoren har hele tiden regnet med, at et ’Norge-scenarium’ (hvor landet fik fuld adgang til det indre marked, red.) var det værste, der kunne ske. Den er nu vågnet op til risikoen for en ’hård Brexit’,« forklarer Tilford med henvisning til en model, hvor Storbritannien abrupt – og uden årevis af forhandlinger – forlader EU uden nogen aftale og dermed uden adgang til det indre marked.

Denne langsomme opvågnen til virkelighedens verden er en af årsagerne til, at erhvervsliv og forbrugere ikke ændrede adfærd umiddelbart efter afstemningen, mener Tilford.

»Folk forstod ikke, hvad Brexit betød. Der var en tro på, at landet selvfølgelig ikke ville forlade det indre marked, for det ville jo være vanvittigt. Det er først i de seneste uger, at bekymring grænsende til panik er sat ind, og hvor vi har set en reaktion fra investorerne og mere højlydte advarsler fra erhvervslivet, såsom den fra Nissan,« siger han.

Risikoen reel

En af årsagerne til, at erhvervslivet er vågnet op er en tale, ministeren for International Handel, Liam Fox, holdt i sidste uge, hvor han omtalte Storbritannien som et snarligt selvstændigt medlem af Verdenshandelsorganisationen WTO og sagde, at han forventede en »problemfri« separation fra EU, hvilket langtrukne forhandlinger om en handelsaftale næppe vil kunne beskrives som.

»Som et nyligt uafhængigt WTO-medlem udenfor EU, vil vi fortsætte med at kæmpe for handelsliberalisering,« sagde Fox i talen og tilføjede, at han anså Storbritannien for at være i en »ekstremt god position i forhold til at blive verdens førende i frihandel som følge af den modige og historiske beslutning«, det britiske folk har truffet.

Talen blev tolket som et tegn på, at den britiske regering vil gå efter en ’hård Brexit’ med et handelsforhold til EU, der – i hvert fald som udgangspunkt – vil bygge på WTO-regler.

Denne tolkning er siden blevet styrket af premierminister Theresa Mays tale på partiets kongres søndag, hvor hun sagde, at briterne »ikke forlader EU blot for at opgive kontrollen over immigration igen, og vi forlader ikke blot for at returnere til EU-domstolens jurisdiktion«, hvilket omgående fik pundet til at falde yderligere.

Simon Tilford mener, at det netop er de første måneders bedre end forventede økonomiske udvikling, der har styrket den ’hårde’ fløj.

»Det faktum, at økonomien har klaret sig forholdsvist godt i de seneste måneder, har givet brexitererne mod og opmuntret dem til at gå efter en ’hård Brexit’. Det ville de ikke have kunnet gøre, hvis det var gået skidt.«

Han mener dog, at deres – og i det hele taget etablissementets – forståelse af den britiske økonomis sundhed er voldsomt overdrevet.

I en netop udgivet rapport med titlen ’Brexit Britian – The Poor Man of Western Europe’ påviser han, hvordan briternes forståelse af deres økonomi som mere succesfuld og dynamisk end det øvrige EU’s – og særligt Frankrigs – er en myte.

Storbritanniens BNP-vækst er ganske vist løbet fra EU15’s – dvs. lande som Frankrig, Tyskland og Italien, men minus de Øst- og Centraleuropæiske lande – men det skyldes primært, at landets befolkning er vokset mere end de øvrige europæiske landes befolkninger. Og billedet er et noget andet, hvis man vælger at kigge på bl.a. BNP pr. indbygger, hvilket er den indikator, der »fortæller om levestandarden« i landet.

Storbritanniens BNP pr. indbygger »var ikke højere i 2014 end i 2007; en væsentlig dårligere præstation end Frankrig eller Tyskland«, skriver han i rapporten og tilføjer i konklusionen:

»Boris Johnson har ret: EU har klaret sig skidt i mange år nu. Men i modsætning til den konventionelle visdom i Storbritannien, har landet – på de mest relevante økonomiske parametre – formået at underpræstere selv i forhold til EU.«

Hvis Storbritannien skal klare sig godt efter Brexit kræver det ikke kun som minimum en ’blød Brexit’ med næsten fuld adgang til det indre marked, mener Tilford; det kræver også, at politikerne »anerkender, at der er store problemer og stopper med at opfatte landet som en dynamisk spiller«.

»Man må anerkende, at der har været seriøs underinvestering i offentlige goder såsom boliger og uddannelse, og man må begynde at gøre noget for at forbedre landets produktivitetsproblem,« siger han og mener, at det kræver, at landet enten »låner mere eller beskatter folk mere«.

Han tvivler imidlertid på, at det vil ske, og på linje med OECD og langt de fleste økonomer, er han overbevist om, at de alvorlige konsekvenser, samme økonomer advarede om under valgkampen, snart vil begynde at materialisere sig.

»Vi vil begynde at se konsekvenserne relativt snart. Det er årsagen til, at brexitererne ønsker at presse en ’hård Brexit’ gennem hurtigt,« siger han og kalder det for »ekstremt kynisk«.

Selv om han ikke mener, at en ’blød Brexit’ er udelukket, så vil det kræve, at EU kommer briterne i møde i forhold til begrænsninger af den fri bevægelighed.

»Men det er ikke videre sandsynligt. Lige nu er en ’hård Brexit’ mest sandsynligt,« lyder hans konklusion.