Økonomer: Vi lader som om Grækenland kan betale
"Nej, det er der ingen, der tror på. Gældens størrelse i forhold til den græske økonomis størrelse er for stor," siger Simon Tilford, økonom i tænketanken CER i London.
Simon Tilford er enig i, at det politisk er svært for de europæiske ledere."For nogle kreditorer vil det udsætte dem for vrede på hjemmefronten, hvis de erkender, at pengene ikke kommer hjem igen," siger han. Alligevel mener han ikke, at det faktiske beløb er umuligt for eurozonelandene at absorbere. "Det er et væsentligt beløb for nogle af de fattigere østeuropæiske lande, men for lande som Tyskland, Frankrig og Italien er det ikke så mange penge, og det vil ikke have en direkte finansiel indvirkning. Det handler om politik. Politikerne er bange for vælgernes reaktioner," siger han. Ikke desto mindre er iagttagerne enige om, at borgerne ved, at en del af pengene er tabt. "Jeg tror, der er en generel accept i befolkningerne af, at en stor del ikke vil blive betalt tilbage," siger Simon Tilford.